RØGfri

no_smoking_0Det er bare en fornøjelse langt om længe at kunne kalde sig røgfri. Eks-ryger. 🙂

Som faste læsere vil vide, så har jeg i slutningen af 2013 og frem stået over for nogle særdeles alvorlige helbredsmæssige udfordringer. Derfor var rygning ikke længere et valg, men ganske enkelt en DUM handling.

I dag er det den syvende dag helt uden røg, og jeg har det ganske enkelt pragtfuldt. Kroppen har foretaget sine to udrensninger, og det var de første 3 døgn der var værst. Nu handler det ganske enkelt om at vedligeholde og fastholde den fornuftige beslutning.

….Og huske ikke at falde for tricket når man bliver præsenteret for en smøg!

Jeg forstår godt de folk som bliver meget kategoriske når de holder op, og samtidig er min erfaring, at det er meget nemmere selv at forlade stedet mens der ryges, eller bare gøre noget andet.

Når først beslutningen er truffet, er halvdelen af opgaven fuldført. Det glemmer mange, fordi de ikke bryder sig om fysisk ubehag.

Jeg holdt tre års pause med rygning fra 2006-9. Dengang var det også cold turkey.

Nicotinell og producenterne af e-cigaretter vil gerne snakke udenom i et forsøg på at skabe ‘nemme alternativer’ til rygningen – men det er ganske enkelt løgne de vil sælge dig.

Der findes ingen nemme løsninger, hverken når det gælder vægttab eller rygestop. Faktisk er der heller ingen nemme løsninger på andre områder.

Men der FINDES naturligvis metoder, der virker bedre for én type mennesker i forhold til andre.

Jeg er en af den slags typer, der motiveres af min stædighed. Når noget ikke længere er godt, så tager jeg kampen op.

Når det gælder afhængigheder, så kæmper man faktisk imod sig selv. Hjernen har jo et belønningscenter, som gerne vil udsende belønningen for den handling du ønsker at stoppe. Hvis man således ikke ‘griber ind’, og standser tanken, ja, så vil man stensikkert falde i.

Noget som sker for rigtig mange mennesker. Jeg prøvede det jo selv – fordi jeg nok på det tidspunkt tænkte: “What the heck. Skal man herfra, så skal det være med stil!”

Den slags ærlighed er der ikke mange der kan mønstre. De vil hellere pakke det ind i hovedpiner, ubehag, smerte m.v.

Ja, det giver hovedpine at stoppe med at ryge. Det er forbigående, og et signal fra kroppen om, at den mangler noget.

Fuldstændig ligesom hvis folk dropper kaffen helt. Så vil koffeinen også gå ind og påvirke kroppen når stoffet ikke tilføres regelmæssigt.

Men kaffe er, til forskel fra rygning, sundt i de rigtige mængder. Så kaffedrikker vil jeg såmænd altid være, for jeg nyder smagen. Jeg drikker så også lejlighedsvis the, men det er absolut ikke i samme mængder.

Fortsat god weekend til alle. 🙂


Dette var en fortsættelse af Har man sagt A må man også sige B. Jeg var røgfri i 3 uger i 2013, men efter mit bevidsthedstab, lod jeg mig friste. Det vil IKKE ske igen, for nu er jeg blevet klogere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.