Som faste læsere vil huske, så er jeg vild med Linux. Jeg har en USB-nøgle fra Fullrate, og den fungerede bare fantastisk sammen med SUSE Linux jeg netop nu er i gang med at teste.
En lille smart detalje ved denne dongle set i forhold til f.eks. Telenor som en kammerat har, er at Fullrates dongle aktiveres første gang den bruges med pin-kode. Derefter ‘husker’ donglen pin-koden, og du er på straks du starter din computer. Ingen besværlige logins… 🙂
Hvis du derfor har brug for internet mens du er i toget eller på anden måde er mobil, f.eks. i sommerhus her i sommeren, så er det værd at kaste et blik på Fullrate. Jeg bruger det i hvert fald med største fornøjelse.