Ufatteligt spamrobotter ikke bliver klogere

Som faste læsere vil vide, så har jeg altid anbefalet, at du installerede Akismet hvis du skulle bruge WordPress til din blog. Akismet er gratis, og WordPress er blandt de mest brugte systemer…

Her til eftermiddag loggede jeg så ind på kontrolpanelet, og ser 139 spam-kommentarer i køen. Jeg tænker straks, hvorfor har man dog ikke indstillet sin robot til, at hvis man endelig vil søge efter biblioteket ‘blog’ på et site, at det samtidig undgår dem hvor der står Akismet?

Det er da det rene vanvid. Det svarer til at male sin bil skrigende pink, og vælge en unik nummerplade på Skats kontor, og så bagefter begynde at parkere ulovligt rundt i byen. Gæt hvor længe du kan holde dig anonym på denne måde? Ikke ret længe, vel? 🙂

Det samme gælder det community der bruger Akismet, for skulle der endelig slippe en besked gennem filteret, så vil der garanteret være mindst én blogejer, der lynhurtigt får markeret den, og så er vedkommende på spanden…

Datakraft er nok blevet hurtig, men spildte kræfter er nu engang spildt. Og mod dumhed ved vi jo alle, at man må kæmpe forgæves.

Fortsat god dag og aften derude. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.