Lyver alle?

For nylig var påstanden, at ‘alle lyver’ under en eller anden form. Det at vise hensyn over for andre i måden vi besvarer f.eks. et spørgsmål om en person havde en for stor r*v i et par bukser, blev sidestillet med det at lyve. En form for social hensyn eller social løgn.

Nogle taler om hvide løgne, men i realiteten er enhver løgn jo sort, fordi den ikke er i overenstemmelse med sandheden. Jeg er ret kompromisløs på området, og jeg bryder mig faktisk ikke om relative begreber når det gælder det at bevare sin troværdighed.

Jeg vil hellere leve ud fra devisen, at hvis noget ikke er pænt at sige vil jeg hellere sige ‘ingen kommentarer’, for jeg ønsker ikke den slags konflikter. Jeg behøver ikke lufte min holdning til folk jeg ikke bryder mig om med alle og enhver. Jeg forholder mig ret direkte til emnet, og undgår hellere de menneskers selskab som altid tærer på ens reserver.

Nogle tv-programmer er ganske overfladiske på området, for alt skal jo forklares kort. ‘Vi har kun 3 minutter tilbage’ er et udtryk, som ikke levner mange muligheder for seriøs debat, og derfor ender det hurtigt med at være spild af tid…

Derfor vil jeg hellere definere det således, at alt for mange lyver. Måske af dårlige vaner som er blevet en livsstil, men bestemt værd at overveje om ikke der findes en bedre vej. Det er i hvert fald min påstand, at det bedre kan betale sig, at sortere i hvad man gider at ytre sig om. Vælge sine kampe med omhu, som man også kunne sige. 🙂