Taxa-snyd skal straffes – hårdt!

Man kan i dag læse i artiklen Taxafidus: Kunder snydes af biler med små dæk, at der fuskes med størrelsen på dæk på cirka 5-8% af taxaerne. I artiklen nævnes, at chaufføren tjener på dette – det gør vognmanden jo så desværre også. Begge bør straffes hårdt.

Jeg har selv en fortid i taxaverdenen, og jeg kan garantere, at de vognmænd jeg har kørt for har overholdt reglerne. Jeg ville ganske enkelt heller ikke have accepteret andet, for det handler om anstændighed. Jeg vil gerne tjene penge – og jo flere af dem, jo bedre. Men ikke på ulovligheder!

Hvordan der i øvrigt kan optræde situationer hvor chauffører ikke selv ajourfører trafikbogen, som det antydes i artiklen jeg linker til, forstår jeg slet ikke. Det er nemlig en sag, der kan koste chaufføren sit erhvervskort. Det er rent lovstof, som undervises i på den chaufføruddannelse ALLE chauffører skal have gennemført for at kunne sætte sig ind i en taxa her i landet.

I øvrigt forstår jeg slet ikke den slags fusk, for en vognmand får også et meget alvorligt forklaringsproblem hvis taxameterinformationerne ikke stemmer overens med bilens historik. De fakturaer der tilsendes en vognmand fra dækleverandøren vil indeholde oplysninger om dækstørrelse, og hvis disse ikke stemmer overens med størrelsen i taxameterattesten, så er der udsigt til ballade. Såre simpelt at kontrollere

Når krybben er tom bides hestene er et velkendt ordsprog, og det gælder også her. Da mange taxachauffører ikke er velformulerede og/eller typer som går i pressen er det en gratis omgang at klandre chaufførerne. Og dem som i forvejen er højt uddannede har nok i forvejen lidt et knæk over at måtte ernære sig med taxaerhvervet når de er i besiddelse af kandidatgrader. Jeg har som kunde kørt med både cand.mag’er og ingeniører, som bare ikke kunne få job inden for det felt de uddannede sig i. Tankevækkende i en tid hvor vi taler om hvordan vi skal udnytte potentialet, og alle unge får på puklen for at de går i gang med en uddannelse.

Selv under en rød regering kan man ikke indfri idealerne…

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.