God eller dårlig karma?

Som jeg skrev i artiklen Respekt for præsident Hollande (Frankrig), så forstår jeg godt, at Francois Hollande ikke vil nedværdige sig til at besvare spørgsmålene om hans privatliv. Det er, som jeg skrev, “en sag der ikke kan ‘vindes’, og jeg forstår godt, at præsidenten derfor vælger at fastholde princippet om, at han ikke diskuterer sit privatliv offentligt.” Det ville kun være at medvirke til dårlig karma at forsøge, for målet er for journalisterne at få solgt aviser – ikke at hjælpe Hollande.

På samme måde oplever vi alle fra tid til anden folk som elsker at skabe tragedier. Der skal helst være nogen der er uvenner i omgangskredsen, og hvis ikke, så skal de nok skabe et fjendtligt miljø i et forsøg på at opnå andre mål.

Den slags mennesker er virkeligt belastende for løse påstande tager tid at gendrive. Og igen, er det diskussionen om sådan en indsats betaler sig? Jeg vil mene det ikke betaler sig…

Hvis der er én ting jeg bestemte mig for da 2014 startede, så var det, at jeg ganske enkelt ikke gider spilde tiden på den slags. Jeg er i et dejligt forhold, og de folk som enten af misundelse eller af skadefro grunde ønsker at spilde tiden på tragedier må altså lære at klare sig selv. Jeg medvirker ikke til diskussionerne, og jeg vil gennem de kommende uger sanere Facebook-listen ganske kraftigt, for det er kun en kilde til irritation at folk ikke bare kan lære at leve deres egne liv, men skal forsøge at få alle med på deres små julelege.

Så god karma er at bruge energien på dem som fortjener det, og i takt med at dette kommer til at fylde mere og mere kan den dårlige karma forsvinde derhen hvor peberet gror.

Fortsat god weekend til alle. 🙂

About the author

Blogger, inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker. Tidligere uddannelseskoordinator, og var aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent ved DSB heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre børn i alderen 15-19, som bor sammen med deres mor.