Dikkende lammehaler

Et af de værste skældsord er “dikkende lammehaler” i min optik. En følgagtighed som gør hvad som helst alene for at please – og i dette tilfælde for at please USA.

Jeg er fuldkommen enig i, at der findes naturlige ’emner’ for NSA, CIA og andre efterretningsnetværk, som må aflyttes af sikkerhedsmæssige årsager. Men aflytninger af statsledere er bare ikke i orden!

Det kunne skræmme, at jeg i denne sag er enig med Enhedslisten. Men politik handler ikke om hvem der siger hvad, men om holdninger. Selv Pia Kjærsgaard er kommet til den erkendelse i de interviews hun har holdt i forbindelse med sin nye bog/biografi. 🙂

Et mistillidsvotum er måske ikke noget der giver de fornødne stemmer fra den borgerlige lejr, for de er jo mindst lige så følgagtige. Det gælder alt hvad der kommer fra enten USA eller EU. Så ingen hjælp til at få nogle fodnoter fra den front.

I et rebelsk øjeblik får jeg den tanke: har vi mon brug for endnu et parti i dansk politik? Ret hurtigt bliver man så også klar over, at der ikke er brug for et parti der skal formulere tanker om Hundeloven eller alle de mange andre emner nye partier skal blive enige om for at kunne have et partiprogram.

Partiprogrammer rykker intet. Det er jo kun hensigtserklæringer, for alle kan konstatere, at ingen nogensinde vil få de fulde 90 mandater alene.

Medmindre vi en dag fik et parti som folk virkelig kunne bakke op, fordi man helt fra starten ville stå fast ved, at frihed under ansvar gælder ALLE mennesker. En utopisk tanke i et land hvor enkeltsager får så stor opmærksomhed. Men sjovt at lege med alligevel. 🙂

Det burde være slut med aflytninger af ens såkaldte allierede. Hvis vi først begynder at så mistillid til vore allierede, hvor er vi så henne? Hvis det var i et forhold med en partner, ville alle ryste på hovedet, og mene det forhold var dødsdømt… Men vi danner ikke koblingen mellem det lavpraktiske og det politiske.

Nok er nok – indtil man enten får en fodnote eller et forlig på en lille mærkesag. Dét er niveauet for dansk politik….

God weekend til alle.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.