Man kunne i dag se på nyhederne, at FONA barsler med enten fyringer eller lønnedgang for at redde virksomheden. Der kan siges meget godt om det oprindelige FONA vi alle husker. Specialister som virkelig dyrker high fidelity lyd, specialister som er dygtige til it osv. Men tiderne er skiftet. På samme måde som en del Expert-butikker kan være en veritabel snob-butik, så er det samme ved at ske med FONA i nogle af deres butikker.
Da vi købte en iPod til min næstældste nieces konfirmation var ingen i tvivl om den manglende service. Jeg ankom sammen med min daværende hustru i butikken i Slagelse, og har ikke sat mine ben hos FONA siden.
Måske andre har det på samme måde…
Der var engang hvor pladebutikker nemt kunne overleve – det har Apples iTunes revet benene væk under for længst. Selv TP Musik måtte jo tilbage til rødderne, og skære ned på antallet af butikker. Konkurrencen er hård i den branche. Der var engang hvor prisen kun var et blandt mange parametre. I dag er prisen for nogle det primære parameter. Den slags mennesker handler i Elgiganten i dag, og vilkårene er heller ikke blevet nemmere efter supermarkeder som Bilka og Føtex er begyndt at sælge dvd- og BluRay-afspillere til samme lave priser.
Der skal, med andre ord, tænkes HELT ude af boksen. 🙂
Brandet kunne med fordel drage nytte af en tilstedeværelse på de sociale medier. Drop hovskisnovski-holdningen, og vær derude hvor kunderne er. Det betaler sig faktisk at møde ens kunder der hvor de er, frem for at vente på de kommer ind af døren. Facebook er et sted alle andre firmaer bruger, venner. 🙂
Vi ved jo alle, at vi ikke gætter os frem til hvor det sjove sker, men at alting er en kombination af tv, internet, aviser m.v. Vi reagerer på den information vi møder – men får vi ingen information kan vi ikke pludselig få den impuls som kan omdanne os fra at gå forbi butikkerne til rent faktisk at gå IND og købe noget, vel?
Det var måske første skridt i den rigtige retning – og ud af krisen…
