Kørekortregisteret – brug dog Citrix

Da justitsministeren i dag var på skærmen i forbindelse med hackerangreb mod kørekortregisteret, og ikke kunne love fuld sikkerhed i registeret, undrede det mig en smule, at der ikke er nogen af embedsmændene som har fortalt ministeren om muligheden for at sikre sig bedre via Citrix.

Hvis kørekortregisteret skal kunne tilgås lokalt, kan det absolut være en fordel at skabe login-løsninger baseret på Citrix – altså en sikret netværksløsning baseret på VPN-standarder. I en så stor organisation som Politiet skulle dette ikke være nogen hemmelighed, og set ud fra vores (borgernes) perspektiv bør der da gøres det nødvendige for at sikre at data altid holdes inden for den personkreds som er berettigede til at bruge oplysningerne.

Det er faktisk også et krav i henhold til Lov om behandling af personoplysninger (populært kaldet ‘dataloven’), så hvis de som skal arbejde med den slags ikke er bekendt med Citrix, og lignende løsninger, synes jeg da det burde være en opportun lejlighed til at gennemgå de kvalifikationer folk har for at arbejde med disse systemer… 🙂

God weekend til alle.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.