Hvilken rolle spiller SEO i det at have en blog?

Når jeg stiller det retoriske spørgsmål “hvilken rolle spiller SEO i det at have en blog?”, så skal det ses i et større perspektiv. I en tidsalder hvor blogs typisk kun ‘overlever’ et par år fordi folk mister interessen, så er det intet under i sig selv, at et domæne som har været online i et årti (som dette familiedomæne har) vil stå stærkere og mere veletableret end hvis levetiden kun er kort…

En blog der har været online længere vil typisk have flere indgående links – hvis dit indhold er i orden. 🙂

Men der er også tekniske ting du kan gøre ved dine tekster. Det kan du altsammen læse mere om i min gratis e-bog SEO for ALLE.

Dog er der også vinkler som kan gøre din blog mere spændende. Du skal forestille dig hvilket publikum du henvender dig til. Jeg skriver næppe for den lægestuderende som ønsker viden om kardiologi, og ej heller for bankmanden for han vil sikkert hade bl.a. min blog Genfind kontrollen over dine penge, fordi jeg siger tingene ligeud. Ligesom jeg gør ovre på min politiske blog. Til gengæld henvender jeg mig til læseren som gerne vil vide mere om MIG. Læseren som vil høre lidt om min hverdag, og hvilke ting der inspirerer mig. Det er målretning af budskabet.

Der hvor jeg bruger SEO, også kaldet søgemaskineoptimering, er når jeg skriver tekster for andre. Folk forventer tekster der er målrettede, direkte, og som fanger publikum – og det sker nu engang via søgemaskinerne. Uanset om du helst bruger Google, Bing eller en tredie søgemaskine. Det er jo dér jeg skal bruge krudtet. Min faste læserskare hvor lige knap 3.000 fast læser 2 indlæg eller mere hver måned er én type publikum. Disse folk er fanget af det jeg skriver, og det er fint for mig. Her skriver jeg fuldkommen uden redaktionel indflydelse.

Dem som kender mig godt ved, at jeg gerne VILLE skrive for større publikum, men jeg finder det faktisk i forvejen interessant at denne online dagbog faktisk læses af folk mens jeg er i live. Mange andre får først udgivet deres tekster efter de er gået bort, og det ville da være ærgeligt…

At jeg så gerne så, at langt flere kommenterede er jo den endeløse historie om at folk gerne tager imod, men sjældent deltager. Det er jeg for længst kommet forbi. Her på bloggen er fristedet, at jeg kan skrive både kort og til tider langt om det der lige falder mig ind.

Så hvis du har et langsigtet mål med selv at komme i gang med en blog, så er det ikke SEO i sig selv du nødvendigvis skal tænke mest på. Du skal skrive dig i gang, og når der er indlæg skal du begynde at kommentere relevante steder for at SKABE en interesse, så kommer resten helt af sig selv…

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.