Hvordan modtager du en kompliment?

Prøv at lede efter ‘tæer’ på Google og klik på Billeder hvis du er i tvivl om min påstand. Tæer er noget af det grimmeste vi mennesker besidder på vores krop. Før du undrer dig over hvorfor jeg nu skriver om tæer, så skyldes det faktisk en opdatering på Facebook hvor en kvinde der faktisk HAR pæne tæer brokkede sig over det hun kaldte smålumre kommentarer fra fodfetishister.

Indrømmet, en fetish er noget sært noget. Jeg forstår slet ikke folk der tænder på tæer. Nok fordi jeg især tænder på smukke kvinders bagdele. Sådan er jeg indrettet, og andre har sikkert deres specielle ‘fokusområde’…

Vi mennesker er fysiske i vores udtryksmåder. Vi definerer om noget er pænt eller grimt på ganske få sekunder. Spørg en hvilken som helst ejendomsmægler. En grim stue er svær at ‘sælge’ hvorimod samme stue kan blive kronen på værket hvis den rigtige kunde kigger forbi. Man skal have øje for den slags. De folk er typisk designere og indretningskonsulenter.

Ligesom eksperter på kropsdele som regel vil være specialiserede i lige netop dét område de beskæftiger sig med.

Symmetriske tæer er sjældne. Let’s face it. 🙂

Mængden af neglelak der sælges stiger stensikkert i sommerperioden, for lakerede negle hjælper på det. En fodspecialist vil nok også fremhæve en fil til håndtering af hård hud, og vil sikkert også sælge en fugtighedscreme til folk der vil have råd om hvordan de FORBEDRER situationen.

Jeg vil nu bruge denne artikel til også at vende billedet: kunne det tænkes, at måden vi alle modtager komplimenter definerer den måde vi tænker om os selv?

Når DU bliver rost, hvordan reagerer du så? Leder du efter en mulighed for at afvise rosen eller tager du imod komplimenten som den var tiltænkt?

Sagt med andre ord: hvor tit tror du, at DU vil blive rost hvis du afviser den på forhånd?

Der er da vist lidt at tænke over, ikke sandt?

Husk: kommentarfeltet bider ikke… 🙂

About the author

Blogger, inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker. Tidligere uddannelseskoordinator, og var aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent ved DSB heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre børn i alderen 15-19, som bor sammen med deres mor.