Hvad betyder ‘for dyrt’ for folk?

Jeg så en lidt morsom ordveksling forleden på Facebook. En kvinde ville gerne have informationer om en billig frisør, og det fik hun af et andet medlem i gruppen. Svaret var ikke “Tak for linket” først, men bare den tørre konstatering af at det var ‘for dyrt’…

Det er jo lidt morsomt at tænke over, for frisører er jo i servicebranchen, og kunderne elsker jo en lille kop mokka i ventetiden, lidt aviser eller blade hvis der er ventetid, lyse lokaler osv. Alt det KOSTER rent faktisk noget! 🙂

Så vender man billedet, og tænker: hvordan ville vi selv have det hvis vi skulle stille egnede lokaler i rimelig afstand fra centrum til rådighed, købe en avis dagligt, og ugentligt måske 3-4 blade, betale elektricitet, vand, vedligeholdelse, løn, ATP, feriepenge, vinduespudsning, rengøring m.v. — altsammen for til sidst at høre kommentaren: “Det er for dyrt!”???

Jeg er godt klar over vi alle i krisetider gerne vil spare lidt penge. Alle erkender værdien af den sidste krone i en krisetid hvor reallønnen er udhulet af løntilbageholdenhed og en inflation der de seneste år LANGT har overgået tallene på lønsedlen.

Men hvordan dog “For dyrt”?

Du vil også gerne have løn for det arbejde du udfører, så hvorfor være pernitten med at andre ting koster noget? Du kan jo bare lære alt selv, så du kan klare det hele selv, ikke sandt? 🙂

Vi skal passe på vi ikke bliver så smålige, at vi forsøger at spare os rige. Vil man have en smart frisure, koster det altså penge. Er man ikke selv elektriker, koster det altså penge. Kan man ikke skrive sin egen ansøgning, koster det altså penge. Og du kan selv fortsætte listen…

God weekend til alle. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.