Altimens debatten længe har stået på om, at de unge skulle blive hurtigt færdige set i forhold til SU-systemet, er der for nylig kommet en påstand om, at for mange nu vælger gymnasiet og for få vælger erhvervsuddannelser. Det er næsten ikke til at blive klog på hvad man EGENTLIG vil. Den langsigtede strategi nævnes ikke, men der kastes rundt med påstande.
Dengang jeg gik i 9. klasse skulle lærere give en egnetheds-vurdering. Jeg lå i top, og lærerne ville gerne give anbefaling om gymnasiet, men jeg valgte handelsskolen, og det har jeg aldrig fortrudt. Jeg var nemlig på besøg på Amtsgymnasiet i Roskilde mens jeg gik i 9.-klasse, og var ved at få et chok da jeg så de unge menneskers manglende respekt under en spansktime. Faste læsere vil huske, at jeg kom fra en baggrund hvor jeg havde gået på Den Franske Skole (nu kaldet ‘Prins Henriks skole’) til og med 8.-klasse. Hvis vi nogensinde havde opført os som gymnasieklassen gjorde dengang var vi blevet sendt til en sveder eller retur til forældrene med et alvorligt ønske om at eleven lærte at opføre sig ordentligt.
Respekten er ikke blevet større, og jeg vil blæse på hvad Danmarks Lærerforening har af pædagogiske påstande om at lade børnene inddrage i undervisningen. Lysten til at lære skal være til stede, og lærerne skal have en automatisk RET til at afvise unge mennesker som ikke gider lære noget. Om lysten er større på andre uddannelser skal jeg lade være usagt, men det ligger fast at de tre år, først med EFG (nu kaldet ‘HG’) og senere HHX på Roskilde Handelsskole, var en fornøjelse. To år i elevrådet gav vigtig erfaring der kunne bruges senere i livet, og en underviser som Jesper Møller Andersen (der er forfatter til bogen ‘Lillebror ser dig’) er noget der skabte en grundlæggende interesse for det juridiske baseret på hans timer i Erhvervsret.
Vi havde en naturlig respekt for de dygtige lærere, omend vi naturligvis også var ved at dø af grin af den oldgamle lærer der startede sin første time med at fortælle om sanktionsmuligheder mens han skulle undervise i grundlæggende bogføring. Han troede han kunne køre samme mentalitet som da han først blev underviser, men fandt hurtigt ud af det var bedre at fokusere på det faglige for EFG-25 var en god klasse NÅR lærerne var dygtige.
Men når det bagefter diskuteres at det nu er for mange der vælger gymnasiet, så undrer det mig, at der ikke kommer protester eller bedre råd om hvad man SÅ foretrækker de unge mennesker vælger.
For faktum er jo, at første uddannelse er en satsning, og at livet – mere end nogensinde før – er en samling kortere og længere uddannelsesforløb med fornyelser og brush-up efterhånden som ting opdateres og regler ændres. Det gælder på næsten alle områder…
