Derfor kan musik røre os så dybt

Denne artikel er en dansk udgave af en artikel jeg oprindeligt var ved at få udgivet på EzineArticles.com som jeg gerne ville dele med bloggens læsere. Da jeg ikke havde et relevant link til resourceboksen valgte jeg i stedet at udgive som Squidoo lens [som kan ses herfra: Why Music Can Move Us So Much].

Vi kender alle den specielle følelse vi får når vi hører musik vi er glade for. Alt lige fra gåsehud til smukke minder. Vi kender allesammen denne specielle fornemmelse eksisterer, men vi kan ikke altid forklare hvorfor musikken er så speciel.

Det handler alt sammen om vores sanser. Vores hjerne lagrer information baseret på sanserne: duft, smag, hørelse, synet og når vi rører ved noget – og ofte også følelserne forbundet med det. Når en dejlig sang deles med en speciel person gemmes denne følelse også sammen med tonerne der relaterede sig til denne musik.

Du kan nemt teste dette. Prøv at sætte noget musik på du ikke har hørt i et årti eller to. Selv uden du behøver lukke dine øjne vil du blive taget direkte tilbage til den specielle veninde, måske en duft, eller den specielle gåtur du tog før hun skulle drage bort i en bestemt anledning.

For computernørderne svarer dette til en stor database. Vores hjerne gemmer data på en helt anden måde end computere gør. Du skal bruge et nøgleord eller en specifik dato for at finde den præcise information, men vore hjerner arbejder på en helt anden måde. En bestemt lyd eller en parfume som endda bruges af en helt anden person vil nemt – og indenfor tiendedele af et sekund – minde dig om den helt specielle person du husker.

Vi kender alle talemåden “det er vores sang”. Ofte relateret til en speciel sang vi forbinder med det første møde med en elsket person. Musikken kan have spillet hele aftenen, men det er præcis dét øjeblik vi binder os til en anden person, at musikken der spilles, forbindes med “vores sang.”

På samme måde kan noget der irriterer os også forbindes inden for få øjeblikke. Begge slags minder – gode eller dårlige – gemmes i vore hjerner. Vi behøver ikke engang opdatere eller synkronisere, for det sker helt automatisk.

Dette forklarer også det fænomen at vi ikke bryder os om cover-versioner af populære sange. Disse forbindes ofte med at være ‘dårlige’ fordi vores hjerner straks sammenligner med originalen. Det sker fordi vores hjerner kan genkende de steder hvor sangen er anderledes i forhold til det billede vi har gemt. I nogle tilfælde synes vi dog en cover-version er ‘bedre’ end originalen, men så vil det oftest ske i situationer hvor vi ikke har nogen specielle minder i forhold til originalen.

Så hvis du nogensinde har troet musik ‘bare’ var musik, så må du tro om igen. Musik kan få os i gang med ting, røre os til varme minder, og kan også røre os til tårer i et split-sekund, og nu kender du årsagen.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.