Endelig fik mor fred

Vores mor, Tina V Blunck, fik endelig fred efter lang tids sygdom. To børn blev det til, min lillesøster (Heidi) og jeg, og i alt syv børnebørn. Hun nåede at opleve sin 71 års fødselsdag for fire dage siden, men som faste læsere nok kunne genkende var det svært at finde ord mens hun var indlagt på Hospicegården i Dianalund. “Et pragtfuldt sted” som hun selv kaldte det efter et længere ophold på Roskilde Sygehus efter hun faldt i forældrenes fælles lejlighed i Ringparken i Roskilde.

Jeg har udsendt denne nekrolog i anledning af hendes bortgang:

Tina V. Blunck (25.2.1942-1.3.2013), født i Nordjylland. Gift 29.3.1968 med statsaut. ejendomsmægler Harry Blunck. To børn, Henrik V Blunck (født 1973) og Heidi Helle Blunck Nielsen (født 1975). Syv børnebørn: Mette, Julie, Lasse, Linea, Natacha, Patrick og Christopher.

Tina var sammen med sin mand ledende sælgere af containere i storhedstiden indtil der blev ændret i reglerne for investeringsfonde i 1984, og medvirkede efterfølgende i salget af luksusboliger i det prestigefyldte La Manga Club i Spanien – kendt for sine golfbaner og de turneringer der har været afholdt i området. Senere var hun en kundeorienteret medspiller i Schou-Epa i Roskilde hvor hun sammen med andre glade kolleger styrede Informationen, det vi i dag kalder Kundeservice i større supermarkeder. Før hun gik på efterløn var hun i en længere periode højre hånd for daværende forstander Marianne Kargaard ude på Base 4000 på Københavnsvej i Roskilde.

Hun var en kvinde som havde en meget klar overbevisning om retfærdighed, og et af hendes første læserbreve kom da Tulip første gang udliciterede arbejdspladser til udlandet. Hvis hun var gået ind i politik havde hun været en standhaftig person som bestemt ikke ville lade sine holdninger kue for at bevare en magtposition. Denne fasthed i overbevisningen bevarede hun til det sidste.

I sin kamp mod først lunge- og senere lymfekræft var hun altid fokuseret på sine omgivelser, og da hun til sidst var på Hospicegården i Dianalund var det en stor fornøjelse at være nær ved Heidi og hendes familie i det naturskønne område som Filadelfia byder på. Hun var bymenneske gennem sit voksne liv, selvom hun kom fra landlige omgivelser på sine forældres gård i Hals, men til sidst fandt hun ro i den idyl som Dianalund også er kendt for.

Æret være hendes minde.

Der vil komme et længere indlæg senere på bloggen. Foreløbig samles tankerne om at informere dem som skal informeres og andre praktiske gøremål.

6 Responses to “Endelig fik mor fred”

  1. Deborah siger:

    Jeg sender tanker til dig i anledning af din mors bortgang. Det er skrækkeligt at miste sin mor. Jeg har selv prøvet det – min mor blev 68.

    Det lyder som om, det var godt for hende, at få fred, men det bliver savnet og sorgen ikke mindre af.

  2. Du har så ganske ret – og i den første tid er det ret underligt, at man tænker “det skal jeg lige have fortalt” eller “det må jeg gemme til…”

    En af hendes store hobbies var bøger og kryds & tværs. Synet svigtede hende til sidst, og så er det jo ikke nemt.

    Det er helt rigtigt set, at med de smerter hun havde til sidst, så var det ikke værdigt at fortsætte. Det mindsker hverken sorgen eller savnet, men det gør det noget nemmere at leve med for hvordan ville vi ikke selv have det, hvis det var os.

    Tak for dine tanker og din kommentar.

  3. […] Som jeg skrev i nekrologen jeg nævnte i artiklen “Endelig fik mor fred“: […]

  4. Deborah siger:

    Selv nu, hvor det er 9 år siden min mor døde kan jeg tænke, jeg skal huske at fortælle hende noget.

    Selvtak for tanker, jeg ved, du ikke kan få for mange lige nu!

  5. […] Jeg skal beklage denne pause i skrivningen, men der har været et meget personligt forhold der har gjort sig gældende, og derfor skriver jeg først nu igen. Det er i dag præcis 14 dage siden vi lagde min mor i graven. Hun nåede at blive 71 år gammel. Du har måske allerede læst det på min blog i artiklen “Endelig fik mor fred“. […]

  6. […] læsere kan måske huske, da jeg dels skrev artiklen Endelig fik mor fred, men også Flot tale i går fra præsten. De fem år er gået hurtigt. Vores far er i mellemtiden […]

Leave a Response