Michael Rasmussen – Kyllingen – erkendte i går…

Da jeg i 2010 skrev artiklen “Michael Rasmussen – Kyllingen – farcen fortsætter” var grundstemningen at Kyllingen fra Tølløse måtte være uskyldig. De af os der hørte hans tirader om Tour de France, tourledelsens moral, Rabobank m.v. var overbevist om der var en ÅRSAG til han ikke skred til retsligt efterspil.

Når man er så tæt på målstregen i Paris, og bliver hevet ud af verdens hårdeste cykelløb, så bliver man altså godt gammeldags vred – hvis man er uskyldig. Kyllingen var mere vred på de fans som mistede interessen for hans sportsegenskaber efter hans utidige opførsel. Anklagerne mod tourledelsen lignede primadonnanykker.

Værst af alt var, at vi i går kunne konstatere, at mistankerne VAR berettigede. 🙁

I går gik det også op for os alle at Helmbo-parret havde støttet ham stort, og de var – ganske forståeligt – skuffede over at være ført bag lyset. Den nye status hvor deres cykelhold, Christina Watches, nu vil stå for den rene sport er beundringsværdige – på det personlige plan. I virkelighedens verden er det omsonst.

Carl Lewis, der engang var verdens hurtigste sprinter sagde jo i 1991, at skulle nogen slå hans 100-meter verdensrekord, så ville de være dopede. Da Ben Johnson slog rekorden VAR han dopet. Det tog tre år før Leroy Burrell slog rekorden – og senest var det i 2009 at en 100 meter kom ned på 9,58 sek.

Det værste i min optik er de store menneskelige omkostninger som Kyllingens stræben har haft. Hans familieliv må godt nok have været uudholdeligt, og jeg håber han også undskylder hjemme. Han var kendt for en disciplin i sin kulinariske diæt som var unik. Men samtidig en temperamentsfuld gut, som vel nærmest tangerede det maniodepressive når han ikke fik sin vilje.

At han har trukket sig tilbage fra cykelsporten er fuldt forståelig. Når en cykelrytter ikke kan skabe resultater uden doping, så er der ingen grund til yderligere opmærksomhed. Men lad det stå helt fast, at de af os der kender fransk mentalitet, står fuldkommen fast på, at hans opførsel var utilgivelig. Det burde Michael Rasmussen også erkende, for han HAR opført sig ganske fornærmende for at nå sine egne mål under devisen ‘målet helliger midlet’…

God weekend til alle. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.