Utøya-massakren skete, som bekendt, for et år siden. Æret være de unges minde. En hel generation af unge skandinaviske idealister mistede livet som følge af denne Anders Behring Breivik – en højreorienteret psykopat…
Her i vesten har vi jo haft god grund til at revidere vores måde at håndtere terror på, for mens vi alle har haft fokus på arabiske fanatikere så lod dette sig gøre med både bombning nær regeringsbygning i Oslo of nedslagtning af masser af unge mennesker. Alene fordi én person mente, at han tjente et større formål ved at udrydde en trussel i hans snæversynede optik.
Ingen bryder sig om voldshandlinger pga uoverensstemmelser, og som jeg skrev for nylig i min artikel om debattonen her i landet, på Facebook m.v., så er der god grund til eftertænksomhed i den måde vi håndterer trusler. Hvis vi skal gøre noget når vi mindes massakren så bør vi i det mindste kræve at de efterretningstjenester som skulle sikre sikkerheden rundt i de forskellige lande begynder at FINDE de elementer som trodser demokratiets principper.
Det er ikke fair at vi udråber enkelte etniske grupperinger som det store problem når det bagefter viser sig at naboen eller genboen er langt mere rabiat, vel?
Æret være de unge menneskers minde – og stor medfølelse til de familiemedlemmer som efterlades med en stor sorg alene fordi denne Breivik ikke havde fattet en pind af det hele…