“Jo mere vi lærer mennesker at kende…”

Det gamle ordsprog lyder “jo mere vi lærer mennesker at kende, jo mere synes vi om hunde.” Der er en vis sandhed i det princip. Mennesker kan indeholde de mest sympatiske egenskaber, mens andre indeholder så meget råddenskab, at det skriger til himlen.

De folk som virker flinke på ydersiden kan vise sig at være de mest ondskabsfulde når først vi kommer bag om facaden. Hvorimod de mindst frembrusende og generte fra starten pludselig viser sig at være de dejligste mennesker når du først lærer dem at kende.

Typisk vil mange der, enten pga opdragelse eller miljø, er endt med at være en smule bly i starten, være folk der netop har oplevet ulven i fåreklæder.

Dagens indlæg, der i øvrigt er nummer 901 siden august 2006 hvor bloggen startede vil ikke spilde tid på at kurere den ondskabsfulde gruppe, men vil derimod fokusere på dem som netop har brug for det lille spark i måsen der får aktiveret dem til at “fylde lidt mere” i omgivelserne.

Det er jeg nemlig bedst til at motivere til. 🙂

Kurser om emnet hedder typisk Personlig udvikling & gennemslagskraft, og er gavnlige for dem som mangler de 2% mod der skal til for at blomstre. Men før du går i gang med processen vil jeg gerne motivere dig til at læse en (eller gerne flere) af Dalai Lamas bøger.

For det er vigtigt at vide noget om os selv før vi kan bygge videre på fundamentet. I en tid hvor mange lægger vægt på udseende, status mv, er det vigtigt at se indad for at få det rigtige udgangspunkt. Du kan ikke forandre andre mennesker, men du kan forandre dig selv og dine reaktioner på det du oplever.

Uanset om du går på biblioteket eller falder over hans bøger på hylden i den lokale boghandel, så vil du opdage, at dit syn på omgivelserne ændrer sig fuldstændig når dit fokus skifter.

Mere om emnet i et kommende indlæg. Nu er det tid til læsning, så god læselyst. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.