Godt nyt for tv-forhandlere

Jeg læste i dag på Nordvestnyt Online, at det nye tv-signal er en god nyhed for tv-forhandlerne. De oplever et kæmpe salgsboom nu hvor det ER gået op for de sidste, at det gamle tv ikke kan mere.

Det er jo næppe nogen overraskelse, at der i går blev skiftet mellem MPEG-2 og MPEG-4. Om det har den store kvalitetsmæssige forskel på mindre tv kan diskuteres, men på større skærme er forskellen tydelig. Selv på en 23″ Prosonic-skærm fra Bilka kan det godt ses, at der ER forskel i kvaliteten – så ingen grund til at beklage udviklingen ud fra dét perspektiv.

Til gengæld er det, ud fra et miljømæssigt perspektiv et kæmpe spild der sker nu, for næste nyhed bliver garanteret, at genbrugsstationerne vil bugne af gamle tv, som folk nu vælger helt at kassere. Et gammelt tv kunne ellers sagtens udtjene den sidste værnepligt som skærm for en dvd-afspiller i soveværelset for dem som bagefter får brug for en lille film eller to mens mange senere på måneden måske ligger brak midt i en influenza eller under den virus der florerer netop nu, men det tænker folk ikke på.

Deres første bekymring er den sorte skærm, og de kanaler de mangler. Først når tv’et er kørt væk kommer de i tanke om hvordan de KUNNE have genbrugt udstyret…

Det nye signal er kommet til landet – og kanalsøgningen er foretaget, så jeg er også med på de nye kanaler, både de digitale og de analoge, for de eksisterer også endnu, omend i stærkt reduceret mængde. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.