Tre måneder tilbage af 2011

I dag er der præcis tre måneder tilbage af 2011 – oktober, november og julemåneden december. Sidste søndag stødte jeg allerede på det første tilbud på juleting, og det var Imerco der solgte ud af gamle årsnisser, juleuroer m.v. Det går stærkt når sommeren først er ved at gå på hæld…

Nu kan vi så tænke os frem til vintertid, tykke sokker og snedækkede veje. Omend det naturligvis er langt sjovere at tænke positive tanker, såsom at vi stadig kan nå at påvirke årsresultatet for 2011. Vi kan stadig nå at fange lidt solstrejf og smålune eftermiddage. Vi kan også forberede os godt til at sikre, at 2012 virkelig bliver et endnu sjovere år.

I mange virksomheder er det også nu du skal indtænke MUS-samtalen hvis du gerne vil på kursus i det kommende år. For min egen del tager jeg i juni 2012 en uges ferie samtidig med at jeg tager et kursus med navnet “Fra sygefravær til nærvær” for netop at være bedre rustet til, i min egenskab af lokal tillidsmand, at kunne hjælpe under langtidssygdom. Ændrede behov gennem livet er vigtige at forberede, og selvom et bestemt område ikke er et problem nu, kunne det blive det i fremtiden. Ved at opkvalificere sig sikrer vi alle vores jobmæssige situation – og det er altså vigtigt at tænke fremad, også selvom det i vores fortravlede hverdag godt kan ske, at vi skøjter hen over tingene.

Det er også nu du, med fordel, kan planlægge en lille weekend med en god julefrokost med din kæreste, forlovede eller ægtefælle. Ved at bestille i god tid, og sikre sig at ungerne bliver forkælede hos bedsteforældre eller gode venner, så kan du/I fordybe jer i hyggen – og garanteret finde noget I sammen vil kunne nyde at tænke tilbage på. Som faste læsere af bloggen og sociale medier hvor jeg også kommer med opdateringer, så var jeg i sidste måned på et kursus i Personlig udvikling & Gennemslagskraft, og det er altså vigtigt at DU husker at forkæle dig selv engang imellem. Det giver lige det boost til dine mentale batterier, at du har overskud til mere når du prioriterer dit fritidsliv.

Nyd resten af 2011. Jeg vil skrive masser af inspirerende indlæg for at holde jer til ilden. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.