YouSee fjernbetjeninger

Det er ikke spor morsomt for YouSee, men YouSee fjernbetjeninger er åbenbart af en langt ringere kvalitet end så mange andre tv-bokse. Både på det tidligere domicil, men nu også på mit eget er fjernbetjeningen fra YouSee gået i stykker inden for tre uger. Batterier er forsøgt skiftet, men det løste intet…

Så er det jo nød lærer nøgen kvinde at spinde, og derfor stødte jeg på et nyt udtryk på mit Prosonic 23″ tv, for nu ved jeg hvad forskellen er mellem DTV og ATV.

menu på Prosonic 23 tommer fladskærms-tv
Menuen med talrige valgmuligheder: DTV, ATV, HDMI, Scart, PC, USB m.v.

Den eneste knap der virker på sådan en fjernbetjening med den defekt jeg har på min YouSee fjernbetjening er power-knappen. Jeg kan tænde og slukke for boksen, men ellers intet gøre… Så første nye afsnit af Borgen på TV2 skal ses, for den kan ikke optages når du ikke kan komme hverken frem eller tilbage via boksen selv.

Det er ret tankevækkende, at YouSees fjernbetjeninger vejer væsentligt mindre end f.eks. den fjernbetjening jeg har til min dvd-afspiller, og det er nærliggende at tænke: “Sikkert noget bras der er ‘made in Hong Kong, solgt for en slik'”… Sådan gik sangen i hvert fald i 80’erne, og YouSee/TDC må have rigtig mange ombytninger af det skidt, for når jeg nu har førstehåndserfaringer med at det er gået galt to ud af tre gange inden for ganske kort tid fra modtagelsen af nyt udstyr, så er det altså et for dårligt produkt.

Før spøgefugle vil antyde de bliver behandlet hårdt, så vil jeg straks sige at fjernbetjeninger IKKE udsættes for hårde tryk, altid ligger pænt på et bord, ikke får væsker eller andre kilder til ødelæggelse. Som it-mand siden 80’erne hvor den første computer kom ind i huset, så ved jeg bestemt godt hvor skrøbelig elektronik KAN være.

Alle ønskes en rigtig god søndag. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.