Dagen i dag, den 5. september, er national flagdag for de faldne soldater. En fin gestus for de unge mennesker, som har givet den ultimative ofring i kampen for frihed og demokrati – nemlig, deres liv.
Krig er aldrig sjov. Når en konflikt ikke kan løses med demokratiske midler KAN det være nødvendigt at afsætte diktatorer. Men nogle gange kan vores inkonsekvens godt overraske, for der er bestemt også diktatorer som vi – af mange grunde – ikke har afsat gennem historien. Det er valg vi alle må leve med, for historien kan kun skrives på én måde, hvis vi er ærlige over for de begivenheder der er sket.
Respekten er stor for de soldater, som har pareret ordre, og været parate til at ofre sig. De har gjort deres pligt, med store konsekvenser for deres efterladte fordi de TROEDE på den mission de gik ud i.
Det bør imidlertid ikke forhindre os i også at overveje hvordan vi skal handle i fremtiden, og jeg mener, uden ellers at ville politisere her på bloggen, at det er en fornuftig beslutning at erklære, at oppositionen – som forhåbentlig vinder valget torsdag den 15. september 2011 – vil kræve 2/3 af Folketingets stemmer FOR en militær aktion i fremtiden. Snævre flertal giver ikke det nødvendige mandat og den nødvendige støtte til vores unge mennesker der går i krig.
Vore soldater fortjener de bedste rammer for deres aktiviteter, og vores opbakning. Vi skal også beslutte os for de klare kriterier der skal være til stede for at vi går ind. At nogle gerne vil haste den slags beslutninger igennem nytter ikke noget. Det er ikke altid klogest bare at handle. Overvejelser kan fremme forståelsen for, og planlægningen af, langsigtede strategier med langt bedre resultater end hvis vi bare fortsætter ud af et blindt spor.
Æret være de faldne soldaters minde.
