En aftale er en aftale – en saga blot?

Jeg har oplevet det talrige gange. Vist folk tillid, og blevet skuffet over, at en aftale burde være en aftale – men sådan er det åbenbart ikke alle der ser på det. Om det er store eller små skuffelser medvirker under alle omstændigheder til præcis den kynisme jeg altid har kæmpet imod at udvise.

Men er gentlemen’s agreements [“En aftale er en aftale”] en saga blot?

Er vi nået så langt ud, at vi ikke kan stole på vore medmennesker?

Private kan ikke længere sende efterkravs-pakker (men du kan til gengæld få lørdagspakke – forsigtig – volumen – rekommanderet og forsigtig), og således er vi ved handler via DBA eller Gul&Gratis henvist til forudbetaling. Dette fungerer så også, men hvorfor ikke muligheden for efterkrav hvor pengene betales ved levering?

Nok fordi PostDanmark har erkendt, at mange ikke opbevarer penge hjemme – både på grund af hjemmerøverier og den generelle tendens til Dankort-betaling…

Men hvorfor kan folk ikke bare erkende værdien i tillid?

Hvor ender vi henne når denne tendens får lov til at fortsætte?

Jeg synes det er sørgeligt, at princippet om, at en aftale er en aftale åbenbart er en saga blot, og ser gerne dine kommentarer med dine erfaringer…

About the author

Blogger, inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker. Tidligere uddannelseskoordinator, og var aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent ved DSB heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre børn i alderen 15-19, som bor sammen med deres mor.