240 år siden vi fik husnumre

I dag er det 240 år siden vi fik numre på husene. I artiklen om dagen på Wikipedia kan vi læse: “Under Struensees styre udstedes en forordning om, at alle huse skal forsynes med et nummer.”

Det er jo egentlig ret praktisk, for i vores tilfælde ligger huset på højre side af vejen som det første hus – det kaldes nr. 2. Første hus på venstre side af vejen kaldes nr. 1. Systemet er lavet således at der ALTID tages udgangspunkt i centrum af byen, og det hjælper så ganske afgjort taxachauffører.

Jeg kørte, som flere blandt læserne vil vide, taxa i flere år, og husnumre gør det noget nemmere at finde det rigtige hus på en stor vej. Det ville ikke være så praktisk hvis man skulle fortælle at adressen var det syttende røde hus på højre hånd på Roskildevej på vej ud af København i retning Roskilde, vel? 🙂

Når først ting er indført er de så logiske, at vi knap tænker over hvornår ideen startede, men nu er du simpelthen parat til at svare 1771 når de i “Hvem vil være millionær?” på TV2 spørger hvornår der kom numre på husene.

God søndag til alle. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.