I dag er det som bekendt Befrielsesdagen. 66 år siden vi slap for tyskernes belejring af vort land.
To ting har, desværre, ikke ændret sig siden dengang. Den ene er at den politiske retorik ligner den vi så under 2. verdenskrig til forveksling. Kigger du på tyske plakater fra nazisterne har det en skræmmende lighed med det vi kender fra Dansk Folkeparti – også selvom regeringens støtteparti ikke bryder sig om sammenligningen!
En anden ting er, at vi i dag har gennemført i fredstid hvad Hitler drømte om gennem krig. Vi har et forenet Europa. Ganske vist forsamlet i såkaldt frihed og fordragelighed. Men er vi ikke, hvis vi er helt ærlige, bundet op på en sådan måde, at der ikke er ret meget frivillighed tilbage?
Her lidt over en måned før Grundlovsdag var det måske meget nærliggende at tænke lidt over hvad vi egentlig har gang i her i landet. Det er skam helt i orden, at vi samarbejder på tværs af grænserne. Det er kun godt og sundt. Men ligefrem fusionere så mange lande uden saglig debat er noget af et håbløst projekt.
Der bliver hele tiden talt om et EU som om vi alle er enige. Når debatterne bliver svære at klare siger politikerne gerne: “Jamen, vil I da have at vi skal melde os ud af EU?” Det er IKKE målet med en saglig debat. Til gengæld kunne det være rart om politikerne som har deres daglige gang på de bonede gulve i EU også tog hensyn til danske særstandpunkter i stedet for at bøje sig for ethvert forslag der kommer fra EU’s hovedkvarter(er)…
Vi må gerne være stolte af os selv som nation. Vi gør meget godt, og vi har meget at lære vore europæiske naboer, men det kræver to ting:
- At vi tør stå ved vores danske identitet – den hjælpsomme og positive natur
- At vi åbner munden når vi er utilfredse i stedet for at tro slaget er tabt på forhånd
Hvad er dine tanker om Befrielsesdagen?
