Du kan på Wikipedia om dagen i dag læse, at “Sterling Airways køber seks nye fly for 540 millioner kr. og bliver dermed verdens største charterselskab.” Det skete den 3. maj 1972. Der er sket meget siden dengang. Det hører med til historien, at Sterling dengang var tilknyttet charterbureauet Tjæreborg (der senere fusionerede med Spies Rejser), og at Simon dengang havde en helt anden strategi. Han brugte gamle fly, og tjente derved kassen som følge af en langt bedre likviditet.
Status var dengang, som nu, at der findes to strategier for at drive forretning:
- Den alt for dyre strategi
- Den alt for billige strategi
Den bedste er naturligvis den gyldne middelvej, der hverken er for dyr eller for billig.
Når det gælder charterrejser er det ganske naturligt for folk, at de ikke forventer samme benplads som når du flyver med rutefly. Rutefly handler om at få forretningsfolk (og politikere) frem og tilbage mellem A og B, hvorimod det for chartergæster bare handler om at få flyvningen overstået, fordi folk glæder sig til at komme ned og nyde varmen.
Hvad er dine tanker om charterrejser?
