En edb-nørds bekendelser

Det er ganske morsomt at rydde op i sine gemmer for en edb-nørd. Jeg erkender blankt at være en sådan én af slagsen. Jeg legede med min første CP/M-maskine i 1987, og købte min første Atari PC med en 286/12 CPU med 1mb ram og 65,5mb harddisk i 1989. I 1990/91 blev den udvidet med en ekstra RLL-harddisk på samme størrelse. Nu var jeg “oppe” på samme kapacitet som nye 486DX4/100 maskiner blev solgt med, nemlig 130mb.

Jeg legede med DOS lige siden version 3.3, og gennemlevede derfor den fantastiske version 5, og de senere versioner af MS-DOS 6 – hele vejen frem til 6.22 – længe før Windows blev et selvstændigt system. I dag kører jeg med Windows 7, og kan derfor glæde mig over, at jeg reelt kun er “gået glip” af Vista… Venner, bekendte og familie holdt nemlig fast ved Windows mens jeg legede lidt med Linux.

Alt dette er historie – velkendt for dem som fast har læst denne og andre blogs. 🙂

Nu fandt jeg så en spil-cd jeg sjovt nok havde gemt, og denne indeholdt bl.a. Wolfenstein. Et kultspil blandt alle skydegale, der nyder tanken om at skyde nazister. Naturligvis kun et spil – det rene sjov. Ikke noget ønske om at blive en Rambo-type med automatvåben, men ren afslapning når der lige skulle nydes en halv times tid uden arbejde…

Men det fik mig til at tænke over det helt specielle i at Wolfenstein 3D faktisk ligger til grund for mange andre populære skydespil, herunder Doom. Det mest imponerende er faktisk, at Wolfenstein endda kan fås til Xbox. Spillet er, med andre ord, slet ikke dødt. Så selvom en inkarneret edb-nørd ikke kan afvikle det på sin pc er det altså alligevel muligt at købe spillet, og så få hele gameplayet op på sin 32″ fladskærm.

Så edb-nørden får lov til at leve lige under overfladen – men nu altså på et teknisk lidt mere avanceret niveau. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.