Pia på skærmen

Det er aldrig nogen overraskelse at se Mogensen & KristiansenTV2News. I dag var Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti på skærmen, og hun forsømte med sædvanlig elegance som en elefant i en glasbutik ikke chancen for at komme med endnu en udokumenteret påstand om oppositionens bud på en økonomisk plan for fremtiden.

Nu kan alle undre sig lidt over om perfiditeterne skyldes desperation eller hvorvidt det rent faktisk er fordi Pia Kjærsgaard, ligesom Venstre og Konservative, ikke FORSTÅR Fair Løsning. Regeringen er kommet med kortsigtede løsninger, og forsøget på at begynde at se frem til 2020 er det rene vrøvl. Regeringen formåede ikke at regne rigtigt, men forsømte bestemt ikke chancen for at sørge for at inddrage EU i debatten.

Danmarks økonomi reddes IKKE af en Euro her i landet. Hjælpepakkerne for de fattige lande ER allerede begyndt at se meget grimme ud, og det er der ingen der kan løbe fra.
Danmarks økonomi reddes ej heller af mudderkast fra nogen side i Folketinget. Tværtimod. Men anstændigheden er løbet fløjten for længst når det er efterlønnen og tilbagetrækningsalderen som er i spil på forhånd. Så længe regeringen hellere vil uddele hvad enhver kan læse nu VAR ufinansierede skattelettelser, behøver de ikke fjerne fokus fra realiteterne.

Lars Løkke Rasmussen havde nok håbet, at en succes i Libyen kunne trække lidt af den negative aura væk. Men også dér f*ckede man det hele op. Ville handle før de fornødne beslutninger var på plads i FN – hvilket normalt ville defineres som statskup. Den værste tanke er, hvis det bagefter virkelig viste sig, at vi havde støttet de forkerte, men den tanke vil man nok hellere afvise på forhånd end finde reelle og vedvarende løsninger for hele mellemøsten…

Lad os få det valg. Så kan BEFOLKNINGEN bestemme hvem der skal styre landet de næste fire år. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.