Er passion kun for kvinder?

Når jeg stiller spørgsmålet: “Er passion kun for kvinder?” så skyldes det dette bragende inspirerende nytårskursus hos Pernille Melsted og Mette Holbæk som du kan læse mere om her: http://metteholbaek.com/fantastiske-kurser/nytarskursus/.

Det er nemlig yderst interessant at se hvor mange kvinder, der godt tør tage jagten efter deres passion. Mænd har generelt et helt andet perspektiv på passion. De passer deres arbejde og har måske en hobby eller to ved siden af jobbet. Mange mænd aner ikke en dyt om passion, og mange rynker lidt på panden når jeg spørger dem om de f.eks. har læst Pernilles bøger “Find din passion” og “Udlev din passion“, for det er ikke lige noget de mener at have brug for.

Jeg mener det er vigtigt at være åben over for det vi brænder for. Finde sin helt unikke niche, og så blogge, skrive om det og i det hele taget koncentrere sin energi om de ting man både er dygtig til, men også synes er rigtig sjovt.

Livet bliver meget bedre når vi koncentrerer os om det som er vigtigt, og jeg vil varmt anbefale dig også at finde DIN passion – også selvom du er iblandt det mandlige køn. Der er intet galt i at finde sine spidskompetencer og opgradere sine evner på de områder hvor der VIRKELIG er energi.

Har du fundet DIN passion? Skriv gerne en kommentar.

God weekend til alle. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.