Indbrud hos oldemor

Så har der her til aften IGEN været indbrud hos oldemor. En gang på første bopæl, anden gang også i Dianalund – og nu tre gange i Ruds Vedby…

Den slags er virkelig irriterende. Man KAN ikke have sine ting i fred her i landet, og skal tydeligvis bruge en formue på at sikre sig selv – dels gennem mærkning, alarmer, ekstra sikkerhed ved havedøre m.v.

Det er et underligt samfund vi lever i, og virkelig utrygt for vore ældre medborgere at de ikke kan være i fred. Ikke fordi jeg på nogen måde mener det er mindre alvorligt for yngre eller virksomheder… Men hvordan pokker kan folk få sig selv til at gøre den slags.

Vi har stadig ikke glemt den ferie hvor det samme skete for os. Det er nok det værste nogen kan opleve. At andre har været igennem ens ting er simpelthen ikke til at holde ud. Vores hjem bør være VORES fristed, og politireformen har bestemt ikke gjort det nemmere at være dansker i dag.

Det mest forbavsende er den behandling vi garanteret får hvis vi en dag foretager en civil anholdelse, for så er det vel en voldssag der gives som bonus hvis vi formaster os til at forsvare vores ejendele. Jeg er sådan set ligeglad for den dag jeg fanger sådan en sk*derik så må det juridiske klares bagefter. Jeg VIL ikke finde mig i at familie krænkes, og den slags bør straffes hårdt.

Politiet fortjener at få ordentlige resssourcer så folk igen kan føle sig trygge i eget hjem.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.