Det er sørgeligt at høre politikkerne skændes om oppositionens forslag. Det har jeg allerede kommenteret på den politiske blog i artiklen “Den fair løsning” jeg skrev i forgårs.
Endnu mere tragisk er det når der bagefter diskuteres medieforlig. Kunststykket er nemlig at beskære penge for en radiokanal for at skabe konkurrence. Konkurrence? Der tilfalder stadig knap 3,5 mia til Danmarks Radio – og det er penge der går fra vores såkaldte medielicenser.
Som jeg har skrevet både her, og på den politiske blog, så ser vi selv ufattelig lidt af Danmarks Radios programmer. Pay per view ville ikke indbringe ret meget til deres kanaler, og vi føler os faktisk r*vrendt – for at sige det ligeud.
I dag har vi tonsvis af radiokanaler via iTunes – et område DR slet ikke har udforsket. Danmarks Radio er nemlig ikke interesseret i at blive en kommerciel station. Man laver gerne opsamlings-boxe med Bamse og Kylling eller serier som Matador eller Huset på Christianshavn. Som sikkert varetages af et eksternt selskab, der tager sig glimrende betalt.
Med andre ord: den manglende omstillingsVILJE koster borgerne en formue.
Det så jeg meget gerne ændret. Selvom jeg ikke normalt er tilhænger af privatiseringer er det på tide, at Danmarks Radio kommer til at stå på egne ben frem for altid at have sugerøret nede i vores lommer.
Når oppositionen nu brokker sig over beskæringen af den ene radiokanal kan jeg kun gisne om hvem der mon er lyttere til kanalen. Selv i bilen er det Voice eller RadioSLR der får lov til at spille, så DRs radioprogrammer ER passé, fortid – over and out.
God weekend til alle. 🙂
