I fortsættelse af artiklen “Ingen aprilsnar” fra 2007 må jeg sige, at jeg igen i år er endog meget skeptisk over for enhver nyhed der måtte komme i tidsrummet mellem 0:01 og 23:59 på denne dato. Klog af gammel skade er det nemt at falde for de forklaringer der introduceres på denne dag, og derfor er det bedre at vente til normalen falder på medierne igen den 2. april… 🙂
Første kvartal er gået
Når det er sagt, så må det også siges, at første kvartal er gået. Den første fjerdedel af 2010 er nu historie, og foran os er der nu tre kvartaler til at nå dine mål for dette år.
Hvor langt er du kommet i forhold til de planer du lavede da nytåret kom? Har du nået nogen af dine mål eller er det hele “løbet ud i sandet”, som man siger? Det er altid en god idé at have delmål til dine projekter, og sørg for at følge op på de ting du bestemmer dig for.
Fødselsdagsmåned
April er i øvrigt ganske sjov, for det er også en stor fødselsdagsmåned i familien — både Christopher og jeg har fødselsdag henholdsvis den 19. og den 14. Men samtidig er det også fruens bror, Jimmy, og hendes morbror, Brian, der fylder år den 7. april. En del væddere i familien… 🙂
Sjovt nok har vi en veninde, Jannie Kølstrup Moldrup, som fylder samme dag som jeg. Så hvis vi en dag slår fødselsdagene sammen til en kæmpe fest tror folk de skal til pensionist-fest når man lægger tallene sammen. 😉
God påske til alle bloggens læsere.