Danish Crowns selvmål

Truslen om at ville eksportere sine aktiviteter til udlandet må siges at være Danish Crowns største selvmål til dato. Flere slagterier har kørt med trusler om lukning, og jeg undrer mig faktisk over hvorfor de vil kalde sig “Danish Crown” hvis de alligevel hellere vil køre aktiviteterne fra østeuropa

I aftenens interview blev der på TV2 News talt om at landmændene gerne ville have mere for deres grise, og det var en af grundene til at de slagteriansatte, som skulle forarbejde dyrene skulle vælge en nulløsning. Så blev der talt krise m.v. Altsammen overspringshandlinger.

[Bemærk i øvrigt at de ansatte var parate til en nulløsning som forhandlingspunkt. Men de kan ikke få garanti for at jobbene forbliver i landet, så der er en del at forklare – både imagemæssigt, og principielt.]

Faktum er nemlig at slagteriernes ledere gerne tager sig betalt, og det samme gælder landbrugsforeningerne. Se blot på mælken hvor storkoncernen Arla gentagne gange har ville tryne de små landmænd. Hvis ikke deres køer kunne give xx antal hundrede liter om ugen så ville de ikke hente mælken. Stordrift og store gebyrer — indtil nogle landmænd fandt ud af de kunne få et alternativt tilbud fra et andre (og langt mindre mejerier). Så kunne Arla godt finde ud af at hente mælken uden yderligere diskussion.

På lignende måde er det også helt i orden at tale om løntilbageholdenhed, men ligefrem lønnedgang det er komplet vanvittigt. Jeg ser nemlig ikke direktørerne tilbyde lignende lønnedgang. Deres pensions- og aftrædelsesordninger skal stadig skrues sammen med bonuser der alene tilknyttes bundlinjen. Det er nemlig REN kassetænkning når deres version af “moderne ledelse” skrues fra hinanden. En masse smarte udtryk, men når alt kommer til alt så rager bløde værdier, uddannelsesniveau, kompetencer, fleksibilitet m.v. dem en fjer.

Alle tanker om motivation og styrkelse af de hjælpemidler som kunne hindre nedslidning i branchen ses der bort fra. De mange som må give op i midten af halvtredserne bliver der slet ikke talt om. Der tales kun løn, og folk spiser det råt.

De TÆNKER ikke over den langsigtede konsekvens af den tankegang der bruges netop nu. Hvis alt kunne løses lige så godt i udlandet, så ryk dog skidtet! Lad os se hvornår de kommer tilbage med halen mellem benene når kvaliteten falder. Det er set før at outsourcede produkter kommer retur til danske fabrikker.

Vi er nemlig slet ikke nær så dumme som nogle gerne vil gøre os til. Vi kan en hel del på det danske arbejdsmarked, og det er sådan set også en af grundene til at vi ikke kun koster 35-40,- i timen som i østeuropæiske zoner.

Når Danish Crown derfor regner med at de kan klare sig ved at producere i udlandet, så kan de såmænd også holde deres varer dernede. Jeg vil ikke komme til at savne deres varer, og jeg kan sagtens finde andre leverandører til lignende produkter fra andre producenter som TØR være stolte over at de producerer dansk.

Det er nemlig så dejligt nemt som forbruger. Når det gælder holdninger har vi danskere råd til at give et par kroner mere for en pakke pølser der produceres dansk, og hvis de ligefrem vil til at underminere det arbejdsmarked de selv har draget nytte af gennem veluddannede folk for bagefter at smide dem på porten, så kan vi andre også stemme med tegnebogen.

Jeg har intet imod fornuftige aftaler. De skal være fornuftige for begge parter. Det plejer også at være et grundprincip i en aftale. Det er ikke en aftale hvis ikke den er gensidigt forpligtende og gensidigt gavnlig. Så ville det kun være et dekret.

Vi støtter vore danske slagteriarbejdere, og de danske landmænd burde måske overveje at tænke i nye baner og skabe en konkurrent til Danish Crown. Så kan de sejle deres egen sø med de få der vil følge med uanset holdninger mens andre kunne gå sammen i et nyt andelsslagteri. Se dét ville være en trussel som var til at forstå, men jeg tvivler på om folk har modet til at tage skridtet. Det ville have forbrugernes støtte hvis det blev præsenteret rigtigt.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.