I dag er starten på enden…

I dag er starten på enden på en længere kursusrække. G4 starter, og det er de formidable tillidsmandskurser vi går gennem oppe på LO-Skolen. Vi får rigtig meget værdifuld information om tillidsmandshvervet, og det er absolut en god skoling i at håndtere de mange udfordringer vi møder i vores hverv som tillidsmænd.

Enden er så også en ny begyndelse, for som nyvalgt tillidsmand er der mange sjove udfordringer forude, mange møder og mange aftaler der skal holdes styr på. Altsammen supersjovt når man – som jeg – brænder for at gøre en forskel i mine kollegers arbejdsliv.

Det er en uges kursus hvor det ikke alene handler om god mad og råhygge os imellem, men så sandelig også om de brændende samtaler folk har henover en smøg i pausen, i løbet af frokosten, under aftensmaden eller sidst på aftenen når der kommer en a-ha oplevelse fordi andre kommer til at snakke om noget lignende.

Informationsdeling, netværkssamarbejde og meget mere – altsammen garneret i en fantastisk blanding af samhørighed imellem tyve mennesker som allesammen har delt mange sjove oplevelser gennem de sidste tre uger, og sikkert også vil gøre det i løbet af vores sidste uge sammen under denne form.

Der er allerede etableret facebook-gruppe, mailing-liste og meget andet, og det er supersjovt at se hvordan alle bare samarbejder på kryds og tværs. Glæder mig til vækkeuret ringer kl. 06.30, og badet tages hvorefter det er over til morgenmad med efterfølgende start på denne fantastiske uge.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.