Så er kalenderen nået til “Lillejuleaften” — dagen før den store dag. Men også dag to efter at døgnet er vendt. Vi har lige overstået årets korteste dag, og nu går det endelig frem mod sommeren igen.
Misforstå mig ikke. Jeg synes det er helt fint at isbjørne elsker kulde. Jeg anerkender også at nogle nyder vinteren. Der er sågar nogle som tager til Norge eller Sverige (eller Italien eller Frankrig) for at stå på ski. Jeg bliver aldrig en del af den type migration, men jeg anerkender, at nogle morer sig i vinterhalvåret…
For min egen del befinder jeg mig bedst når vi har plusgrader. Det fik vi i nat. Vi gik fra frost til milde plusgrader – og ganske stille ryddes taget for denne hvide dyne som ellers omkranser os netop nu. Der er ikke mange plusgrader, men det er dog bedre end frost.
I år vil jeg godt sige tak til de mange, som er begyndt at køre mere ansvarligt. Det er kun ganske få, som lige skal vise sig i deres gulpladebiler, men den generelle tendens er at flere er begyndt at anerkende Færdselslovens bestemmelser om at afpasse hastigheden efter forholdene. Det synes jeg er lækkert.
Tidligere har vi nærmest været en jagtet gruppe når vi tillod os at afpasse hastigheden efter forholdene, men efterhånden er flere begyndt at erkende, at du egentlig ikke kommer hurtigere frem ved at overdrive hastigheden.
Igen: man skal heller ikke være FOR forsigtig, for det kan være mindst lige så farligt som at køre hasarderet. Men det er et positivt tegn når folk viser hensyn.
Det er jo faktisk det som hele julesæsonen et eller andet sted – ideelt set – gerne skulle handle lidt om.
God jul til alle bloggens læsere. 🙂
