En dræbende influenza

Som de fleste danskere der har været ramt af flere typer influenza i år må jeg konstatere, at den seneste må kaldes en dræbende influenza. Intet mindre.

Det er stadig ikke helt overstået, men i tirsdags startede en proces hvor lungerne nærmest var på vej gennem spiserøret. En ulidelig hoste med få minutters mellemrum, og absolut irriterende — også for de andre mødedeltagere mens vi var til møde i Nyborg.

Jeg beklager det ubehag dette førte med sig.

Men endnu mere må jeg sige, at den efterfølgende sygeperiode med svimmelhed, feber, forkølelse m.v. var absolut ULIDELIG. Selv i dag hvor jeg først lige er begyndt at kunne opholde mig en smule siddende og lidt mere oprejst end alene når Sille (vores puddel) skal luftes, så er det en influenza man får langtids-effekt af.

Lungerne er stadigt medtagede af det kraftige hosteri, men nu er der i det mindste kommet lidt hul på bylden i den forstand, at slimen nu begynder at løsnes.

Der er kun to forklaringer:

Dels glæder vi os til snart at flytte til en bolig i en bedre stand her midt i januar. Men samtidig er det også uhyggeligt hvor lidt der skal til for at ændre ens tilstand fra almindeligt sund til forbandet syg.

Efter årets første influenza troede jeg det var slut, men jeg tog fejl. Der var tider hvor jeg gerne havde siddet på en terrasse på Gran Canaria eller i Tyrkiet. Det havde i det mindste været varmere. Men ikke kun på grund af temperaturerne, men også den holdning der omkranser sygdom. Når man er syg, så er man syg. Nichts weiter. Det er vigtigt at komme helt til hægterne inden man går i gang igen, for ellers starter processen bare forfra. Immunsystemet skal ovenpå igen, og det seneste anfald kostede godt 6 kilos kropsvægt.

I dét perspektiv er det godt, at der er overskud at kunne stå imod med. Men der er også mennesker som ikke kunne tåle denne dræning af kroppen for energi. Jeg indtog rigelig væske (både for at speede kuren op, men også the m.v. for at hjælpe på halsen), men alligevel et nettoresultat som er, mildt sagt, forbavsende.

Vi lever i en meget beskyttet verden, og tænker ikke altid på andres ve og vel. Det kan være kunden foran dig i køen i supermarkedet, personen ved siden af dig i bussen eller en hvilken som helst anden person som bærer en bakterie som kan sænke dig på no time.

En dræbende influenza kender vi alle til. I hvert fald hvis vi er blevet ramt af den i år. Den er ukuelig i dens smitten, og du har knap en chance med alle de kilder til smitte vi har i dag i vores komplekse verden. En dræbende influenza får bestemt ikke ringere kår af vores måde at indrette os selv på. Det er værd at huske mens vi får aflivet de sidste effekter af denne influenza.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.