Som de fleste nok har opdaget, er COP15 godt i gang. Vi ser strissere overalt, for NU skal ordensmagten være synlig. Nu har vi længe haft en masse mennesker som ikke kunne komme til køreprøve til lastbil og bus, fordi man var i gang med forberedelserne til topmødet.
Når nu topmødet er overstået, så vil pengekassen være nærmest tom, og så får indbrudstyvene kronede dage, for så kan de VIRKELIG udnytte juletiden til at begå deres indbrud.
Altså alene fordi regeringen ikke sender klare politiske signaler. Hvis man tilkendegav, at folk gerne måtte foretage det nødvendige for at standse tyveri (når folk bliver taget på fersk gerning), så var sagen let nok. Så ville alle bruge den nødvendige magt for at tilbageholde forbryderne.
Men i dag er det beklageligvis således, at man tager forbrydernes parti. De er så pokkers misforståede og har sikkert haft en hård barndom. I dét perspektiv bliver alt åbenbart tilladt så længe der spilles med dét kort…
Mon ikke politikerne kunne sende klarere signaler i denne kolde tid? 🙂