Kessler boksede bedst

Det var sørgeligt at Kessler på stoppet på såkaldt “Technical Decision”, for Kessler boksede bedst. Ikke alene viste Ward sig at være en bokser som hele tiden forsøgte at holde sin modstander, men Kessler fik også rigtig mange slag mens Ward brugte modsatte sides boksehandske til at holde Kessler.

I en boksekamp som i mange situationer BURDE have givet advarsler til Ward, så var den californiske kampleder en absolut ulempe. Mest irriterende som Pay Per View-kunde var det faktum, at den evigt talende Claus Borre sågar drister sig til at mene, at kamplederen gjorde et godt stykke arbejde.

Hele kampen igennem lød kommentarerne, at dette var Kesslers hårdeste modstander. Det kunne enhver idiot også godt få øje på, men problemet var, at gadedrengen Ward skulle være mødt med samme feje tricks. Som så mange andre amerikanere spilles der godt på de religiøse tricks, men faktum er, at Ward slet ikke er nogen elegant bokser.

Hvor en gut som Foreman var en elegant – nærmest dansende – bokser, så var Ward i vistnok 8. runde rystet, men igen blev situationen reddet ved at lege brydning. Hver gang han holdt Kessler blev dette overset, hvorimod man til gengæld gerne påtalte Kessler.

Jeg er klar over Kessler som verdensmester, ganske naturligt, vil møde en del modstand hos nogle, der mener en udfordrer skal have en chance, men dem fik Ward vist også rigelig mange af. Faktisk blev jeg så vred over det dårlige kommentator-arbejde, at jeg indsendte følgende til Ekstra Bladet som sports-kommentar på kampen:

Kessler boksede bedst!
Under Super Six-kampen erklærer kommentator Claus Borre på et tidspunkt, at han mener kamplederen gør et godt stykke arbejde. Først efter lægen standser kampen begynder han selv at erkende fejl i form af Ward der fejlagtigt holder Kessler med modsat handske, og ligeledes nikker skaller og slår mens han holder Kessler…

Sandheden er, uanset hvilket perspektiv man anlægger, at Ward boksede som en gadedreng, og Mikkel skal ikke være nær så teknisk korrekt som han har lært. Han er nødt til at være en lige så slem rod – om nødvendigt – når Ward igen skal møde Kessler når bæltet påny skal vindes.

Vi véd alle, at Kessler boksede bedst. Problemet var bare, at Ward blev hjulpet af en kampleder som flere gange KUNNE have givet advarsler, men ikke gjorde det.

Jeg kunne nemlig godt tænke mig at vide om Claus Borre så den samme kamp? Er han efterhånden så forelsket i at høre sig selv tale, at han ikke helt formår at se tingene neutralt?

Ward brugte sin venstre arm som adskillelsesramme over for Kessler, men jeg er ret sikker på hans ufine tricks ikke ville være overset hvis kamplederen havde betalt sit abonnement på kontaktlinser…

Vores varmeste hilsner går til Kessler. Han fortjente at få lov til at bokse kampen ud, men sådan skulle det altså gå i Oakland.

Alle ønskes en god søndag.

About the author

Kontorfunktionær, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre børn i alderen 17-21.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.