Når man læser dagens udgave af BT opdager man lynhurtigt, at Ritt Bjerregaard tydeligvis har sprunget en del sikringer. Hun vil nu blive husket som den ultimative politiske egoist.
Vi kan da kun håbe, at hendes samtalebog vil komme til at sælge godt. De borgerlige vil sikkert nyde at mæske sig i hendes perspektiv af begivenhederne, men jeg føler så absolut medlidenhed med en kvinde som er blevet så forskruet som det kunne læses i dag.
I august blev hun citeret for at mene følgende om Aukens bortgang:
“Tanken om, at Svend ikke er her mere, er næsten ubærlig. Hans sygdom var noget, der skulle overstås, og så skulle vi videre – sammen. Vi har haft vores uoverensstemmelser, men vi har altid kunnet finde tilbage, og vi har haft et godt forhold,” siger hun.
Kilde: http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-24120539.html?ss
I dagens udgave af BT står der til gengæld følgende:
Det er ikke en nær ven, der er død.
BT 22/10-09 side 4
Det kan vist ikke blive ret meget mere dobbelttydigt. Ritt taler med dobbelt tunge, og alligevel vil hun nu til at rådgive formanden for det eneste troværdige alternativ til den siddende regering?
Hun må da vitterligt have forladt enhver form for sund tænkning med en så rådden mentalitet som hun udviser. I gamle dage (80’erne) troede jeg virkelig hun en dag kunne blive vores første kvindelige statsminister. Men jo mere jeg hører hendes øh’er og hendes tvetungede tale så er jeg da glad for det aldrig går i opfyldelse.
Ritt laver så mange selvmål at man nærmest ønsker hun ville melde sig over i et andet parti. Sådan må det være når man ender sine dage som den ultimative politiske egoist. Fred være med hende. Hendes exit var ikke køn…