Aktiehandel for begyndere er historien om de fornærmede investeringsselskaber. Vi så det i TV2 Lorry i går med fortællingen om Daytrader-begrebet. Dér var både ludomani-foreningen og Nykredit fremme med forklaringer om dels hvor vanedannende det kunne være, men også Nykredits påstand om, at man kunne handle langt mere følelsesladet når det handlede om ens egne penge end godt var.
For det første vil jeg godt sige, at jeg slet ikke vil blande mig i Daytrader-princippet. Daytrader-centeret findes i Hellerup for dem med interesse for den slags.
Til gengæld vil jeg godt udtrykke min undren over man ligefrem inddrager Ludomani-centeret i den slags, når vi i forvejen kender til folkebørsen i ATP-huset… Vi har også aktiespil med skiftende sponsorer.
Slutligen kan det konstateres, at mens investeringsselskaberne havde RIGTIG DÅRLIGE TIDER, som de selv undskylde med den globale finanskrise, så VAR der folk der tabte langt mindre end de professionelle. Så vandrehistorien om hvor slemt det er, at bruge internet til at håndtere f.eks. sin egen kapitalpension handler om øjnene der ser. Jeg tjente selv næsten 40% under den positive optur med Danske Bank. En aktie jeg stadig mener er en del undervurderet. Om kursen skal op i 180 eller knap 200 før jeg selv sælger og skifter selskab vil jeg ikke sige spor om. Til gengæld nægter jeg at underkaste kapitalpensionen under den ligegyldighed som præger bankverdenen når DE tager fejl med folks investeringer.
Sjovt nok er der nemlig ikke ret meget presse på når den slags dumheder sker. Til gengæld har eksperterne så altid travlt ved “håndvasken” med at finde bortforklaringer for egen inkompetence.
Sandheden er, i bund og grund, at det er svært at forudsige fremtiden. Mavefornemmelsen er noget man enten har eller også ikke har. Det kan ikke studeres.
