To ting i dag: DBA og Mob Wars

I dag skal vi tale om to ting:

  1. DBA – handler og hvordan folk opfører sig
  2. Mob Wars – det gode spil på Facebook


DBA – handler og hvordan folk opfører sig
Jeg havde sat min MacBook til salg da jeg er nødt til at skifte til noget lettere. Jeg har fået nogle dårlige tommelfingre, og det skal undersøges nærmere. Der går næsten en måned før røntgenfotografering på Slagelse sygehus. Det kan først ske den 20. oktober. Daglige smerter i tommelfingrene er ikke sjovt, så selvom det smerter mig voldsomt bliver jeg nødt til at bruge noget lettere. En Asus Eee har megalang batteritid og vejer langt mindre end en 13″ MacBook.

Jeg satte derfor min annonce på DBA — Den Blå Avis online. Det skulle man tro var en god idé. Der var flere bud, herunder også fra én som ville bytte med vin og champagne m.v. Fair nok. Vi skal da alle byde ind med det vi har. Men en Henrik Gadegaard fra Århus bød direkte, og jeg var dum nok til at tage imod. Dum nok, fordi der kun kom én mail. Da jeg svarede kom der intet retur. Da jeg sms’ede (hele to gange) kom der ingen reaktion. Da jeg her til morgen konstaterede, at han heller ikke havde overført måtte jeg videre i budrækken.

Jeg gider ikke spilde energi og humør på folk som ikke opfører sig ordentligt. Det må Den Blå Avis’ team tage sig af. Hvis ikke der gøres noget ved den slags adfærd, så spilder en masse sælgere en hel del tid på folk som ikke tager mediet alvorligt. Det kan ikke bruges til noget, vel? 🙂

Mob Wars – det gode spil på Facebook
Jeg har lavet en Hubpage (på engelsk) om spillet Mob Wars, som jeg håber du vil synes er interessant læsning. Hvis ikke du endnu er begyndt at lege lidt med Mob War, så håber jeg at siden kan motivere dig til at finde det sjove i dette online spil på det sociale netværk Facebook.

God weekend til alle. 🙂

PS: I kommentarerne må du gerne fortælle hvilke erfaringer DU selv har med handler på DBA eller hvis du også har lavet noget til Mob Wars du vil dele med andre.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.