Så er det vist tid til at skrive den afsluttende del om årets Frankrigstur, som kan runde hele den sjove ferie godt af med alle de informationer som ikke helt kom med i de andre 4 afsnit.
Jeg har valgt at omtale følgende dele i denne artikel:
- Biltoget — Hamborg – Lörrach
- Ankomst Lórrach
- Parkering ved Eiffeltårnet
- Mergez
- Vi ER vilde med Frankrig
Biltoget — Hamborg – Lörrach
Det var meget behageligt at tage ombord på biltoget, og derefter stige ombord i en liggevognskupe, hvorefter vi trillende sparede næsten 900 kilometer. Ferien startede på en af de lækreste måder. Der lå en bager lige ved siden af en boghandler på Hamborg station, og da vi så denne blev vi enige om at købe nogle sandwiches i stedet for burgere eller andre ting.
Det var nogle af de lækreste flútes med kalkun, og datteren roste også den med æg. Simpelthen fantastisk, og da vi nu var seks mennesker blev han da ganske pænt overrasket da vi købte en del samlet… Lang rejse foran sig, og samtidig også et behov for en vis næring frem for kedelige bløde pizzaer eller en gang McDonald’s.
[Jeg skal skynde mig at indsparke den fodnote, at vi kun spise McDonald’s når vi er i Frankrig. Det er et helt andet produkt med helt andre råvarer. Når folk taler om, at produktet er ens over hele verden, så passer det ikke. I Danmark kan du ikke få en Royal Cheese – eller en Big Mac i grovbrød, vel? ;-)]
Togturen derned var fantastisk, og togføreren var velforberedt på vejen derned. På vejen tilbage var vi håbløst forsinkede i forhold til at få morgenmaden, men det skal nu ikke ødelægge beskrivelsen. Blot en konstatering af, at der altså kan være forskel mellem hvor godt de enkelte togførere håndterer opgaven…
Ankomst Lórrach
Når du ankommer til Lórrach om morgenen, så er der næsten ingen trafik hvorefter du bare kommer rigtig godt afsted. Veludhvilet og klar til at erobre motorvejene. Vi skulle til Parc Asterix. Ved første stop for at tanke laver bilen ballade. Den begynder at kaste kølervæske.
Jeg ringer til Danmark for at tale med svogeren, og vi gennemgår reaktionen. Da der ikke er luft i kølersystemet, og den ikke bliver varm, bliver vi enige om, at den sagtens kan køre videre. Der sker intet spild resten af vejen. Bilen kører bare klippestabilt. Men jeg havde før afrejsen aftørret noget aflejring oppe i toppen af kølervæsken før skift, så det KUNNE tænkes, at bilen for første gang havde fået lov til at spadsere et godt stykke i ren motorvejshastighed. Sådan noget kan en lille Suzuki Baleno godt slå en lille bøvs af… 🙂
Parkering ved Eiffeltårnet
Da vi kørte ind for at besøge Eiffeltårnet fandt vi ud af en alvorlig sandhed om Paris: der er IKKE parkeringspladser nok!! Omvendt er Alma-stationen så tæt på, at vi nu har opdaget, at vi lige så godt kan parkere bilen ved en station i yderkanten, og så simpelthen tage metroen ind til Eiffeltårnet. Næste gang har vi godt nok et handicapskilt med til bilen, men ellers er det simpelthen umuligt at komme til.
Du kan flere steder parkere med Paris Carte, men problemet er, at du nogle steder maksimalt kan parkere i to timer, og så er vi jo lige vidt, ikke sandt? 🙂
Desuden er en hyggelig gåtur lækkert i det gode vejr, så det vil i hvert fald være vores strategi i fremtiden, og vi anbefaler det samme til andre.
Mergez
Det var i øvrigt dejligt at se hvordan hele familien kunne lide de franske mergez (som oprindeligt er nordafrikanske) med enten rent oksekød eller oksekød og lam. Dejligt krydrede, og alligevel superlækre sammen med stegte squash. Alting smager bedre når ravarerne er friske. Grøntsager er et helt kapitel for sig, ganske som når man på den græske ø, Kreta, sætter sig til rette med en tunsalat med friske grøntsager. Her modnes tingene på stilken, og ikke undervejs på en båd den halve vej rundt om jorden.
Kommer der endvidere fransk vin med til aftensmaden i gode venners lag, så er maden endnu mere behagelig, hyggelig og rar. Det giver en helt unik stemning…
Vi ER vilde med Frankrig
Alt i alt er vi vilde med Frankrig. Vi tager nok en charterferie før næste Frankrigstur, men der er ingen tvivl om, at Frankrig ER et super land at holde ferie i. Selvom familien ikke endnu taler fransk så er alle børnene meget nysgerrige med hensyn til hvad tingene hedder på fransk. Jeg tror dén kærlighed nok aldrig forgår. Jeg er opfostret halvt fransk gennem de 11 år på den franske skole, og det føles som at komme hjem når vi holder ferie dernede.
Au revoir et à bientot. 🙂
