Betalingsveje

Når vi hører danske politikere tale om betalingsveje ud fra den betragtning at det fungerer i udlandet, så er der meget ofte kun tale om HALVE SANDHEDER. I Frankrig er det f.eks. således, at der IKKE er nogen vægtafgift. Der er kun en registreringsafgift (én gang for alle) når du køber en ny bil. Derefter finansieres tingene via skatten samt gennem mindre afgifter på nogle motorvejsstrækninger – de såkaldte voies péages.

Når vi her i landet taler betalingsvej, så tænker vi mest i samme baner som Storebælt og Øresund. I samme system som andre pengemaskiner. Herhjemme var der nemlig mange som talte om hvor dårlig en forretning en storebæltsbro ville være. Folk ville hellere tage færgen, folk ville ditten og folk ville datten. Fremtiden gjorde skeptikerne til skamme, og Storebæltsbroen er for længst betalt.

Men, hov, der var også noget om afgifter på benzinen som blev indført med bestemte formål? Mange af disse formål er i stedet endt med at pengene er gået direkte ind i statens husholdningsbudget. Det er sket gennem skiftende regeringer, og er YDERST tankevækkende.

Så når politikerne nu spiller miljøkortet, og mener en bomafgift kan mindske trafikken så er det kortsigtet med sædvanlig manglende elegance. Miljøet ville have større gavn af indførsel af rapsolie-systemer, og trafikken mindskes ikke ved at gøre alt til gågader, stillezoner, bilfrit miljø m.v. Tværtimod skaber vi blot en situation hvor konkurrencen skævvrides i forhold til offentlig transport. En transportform som ikke nødvendigvis får tilført flere midler, men altså skal præstere at fragte flere passagerer for de samme penge. Hverken holdbart eller spor fornuftigt.

  • Hvorfor skal en handicappet person undvære en bil alene fordi vedkommende bor i det centrale København eller i en anden storby hvor politikerne overvejer at gøre centrum bilfrit?
  • Hvorfor skal det forbydes at køre en lastbil ind til centrum når politikerne godt ved hvordan varer til og fra en butik normalt transporteres? Forestiller man sig, at Overborgmesteren skal til at køre en lille rikshaw fra Islands Brygge ind til Kongens Nytorv med mælk i små portioner?

Ovenstående er kun to små spørgsmål. Der er mange flere, og komikken bag er lige til et godt stand-up show… 🙂

Næste gang politikerne tænker afgifter skulle de måske tage ved lære af det SAMLEDE billede på de studieture de tager…

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.