Følge i andres fodspor, eller overhale?

Jeg ved ikke om du har tænkt over talemåderne som indeholder begreber som at vandre eller følge i andres fodspor, men det har jeg. Når du gennemgår en læringsPROCES er det sundt at tage ved lære ved at FØLGE andres vejledning, men når du har lært at kravle kan du en dag gå, løbe m.v…

Når du har nået et vist niveau må du en dag tage stilling til om du resten af livet vil følge ANDRES fodspor, eller om du vil begynde at gå pionérgangen så det en dag er andre som må vandre i DINE fodspor. Faktisk: om du TØR tage overhalingsbanen her i livet… 🙂

Mange tager dette lidt småhumoristisk, men faktisk er det meget vigtigt, at du allerede fra starten af identificerer dig med hvilken menneskeTYPE du er. Hvis du er iværksætter eller har lederegenskaber, så er det vigtigt at stå ved disse talenter i stedet for at spilde dem. Det samme gælder motivation af andre. Jeg nyder f.eks. at inspirere og motivere mine kolleger, men jeg er også konsekvent. Hvis jeg finder ud af at jeg spilder tiden, så stopper jeg. Lad andre spilden tiden på folk som ikke gider.

De som kan mindre fortjener hjælp til at komme frem, og selv lære hvordan de kan blive bedre på deres svage punkter. Men dem som på forhånd giver op kan du intet gøre ved. De vil helt automatisk søge “deres egen” form for tryghed i deres egen lukkede “kan-ingenting” boble.

Jeg blev vist lidt filosofisk i dag, hva’? 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.