Ikke første gang FONA dummer sig…

Det er desværre ikke første gang FONA dummer sig. Sagen om en defekt computer som bliver videresolgt uden rensning efter en defekt er IKKE noget særsyn. Du kan læse om den nuværende sag her: http://www.tveast.dk/artikler/intime-billeder-spredt-fona.

Alle kan Google sig frem til resultaterne. Mange har været endog særdeles utilfredse, og i den konkrete sag kan det faktisk godt undre, at et seriøst firma som Apple overhovedet vil beskæftige sig med FONA:

Helt konkret havde en tidligere bekendt engang været inde i en FONA-butik i Roskilde hvor han ville teste hvad han fik anbefalet. Han gik ind, og præsenterede sig som studerende der KUN skulle bruge tekstbehandling og en smule regneark, hvilket dengang sagtens kunne præsteres af en Pentium 75mhz (eller 90mhz). Han fik anbefalet en maskine med en MMX 200mhz CPU dengang. Desuden fik han også at vide at han skulle gå efter hele Office-pakken fordi han nu engang fik mest for pengene.

I det konkrete tilfælde var det en test. En simpel afprøvning for at se hvad der blev sagt. Siden har han aldrig købt noget uden først selv at undersøge hvad der konkret var brug for. Men mange andre er knap så søgende før de træffer en købsbeslutning.

Du skal, med andre ord, vogte dig meget voldsomt for nogensinde at stole på de råd du får hos FONA. En seriøs sælger satser på at glade kunder kommer tilbage, mens det hos FONA tydeligvis handler om at få så stort et salg som muligt. Det er nemt at lade sig friste til at “oversælge” i en branche hvor mange ikke kender sine behov, men jeg vil så ganske afgjort advare imod det.

Du tjener langt mere på at sælge det produkt vedkommende har brug for, og hvis det endelig er, er det bedre at rådgive specifikt hvis der f.eks. er tale om videoredigering, konvertering til MP3 i forbindelse med indspilning af podcasts m.v. Men ligefrem sælge Rolls Roycen før kunden har brug for det er der ingen grund til, medmindre det er de kortsigtede salg som præger tankegangen.

PS: Længe efter alle var begyndt at bruge Celeron 500mhz CPU’er kørte en gammel 133Pentium-maskine Unreal Tournament server på en Windows NT4-løsning helt uden problemer, så “horses for courses” som englænderne siger… 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.