Ærlighed frem for alt…

Ærlighed holder længst. Det gælder på alle områder. For nylig blev der på en australsk blog spurgt om folk havde skrevet betalte anmeldelser (sponserede anmeldelser – paid reviews)…

En stor del havde, naturligvis, skrevet sponserede anmeldelser. Jeg gør det også. Hvis et firma som f.eks. BloggerWave betaler en fast pris for en artikel om et produkt jeg mener kan være relevant for bloggens læsere, så skriver jeg gerne om det. [Opdatering 2016: Firmaet BloggerWave eksisterer ikke længere]

Der er nemlig ingen krav hos et firma som BloggerWave om, at du behøver være ENIG eller positiv over for produktet. Du skal ikke skamrose, men være så neutral som mulig for at bevare din troværdighed. Det er til gavn for alle parter, som de også selv skriver.

Alle vil gerne have gratis indhold, og bloglæsere er ingen undtagelse. Denne blog er gratis for dig at læse. Jeg bestemmer suverænt hvad der kommer PÅ bloggen, og du bestemmer hvorvidt du gider at følge bloggen. Så længe jeg leverer kvalitetsindhold kan jeg være sikker på, at alle vender tilbage for at læse mere, hvorimod jeg kunne miste hele mit publikum hvis jeg begyndte at frigive ligegyldigheder.

Derfor er bloggerens rolle også til enhver tid at levere godt og spændende indhold. Ikke indhold du altid er enig med, men indhold som kan udfordre til videre tanker og inspiration. Hvis jeg hele tiden skrev hvad alle gerne ville høre, så ville jeg ikke forandre noget som helst. Det vil jeg faktisk gerne. Jeg vil forandre mange ting, herunder:

  • Menneskesynet i dansk politik. Alt for mange ting er blevet yderst højreorienterede under Anders Foghs, og senere Lars Løkkes ledelse med VKO-flertallet.
  • Vores generelle perspektiv. Jeg synes mange er brokhoveder, hvor jeg tværtimod anbefaler folk at tænke mere positivt. Det er ikke noget under vi har mange mavesår og hjerteproblemer. Folk beskæftiger sig alt for meget med negative ting, og spiser alt for usundt. Vi bør tænke langsigtet.
  • Ligegyldigheden. Meget brok foregår i private sfærer, herunder i de lokale kaffeklubber når folk taler sammen. Meget få deltager i læserbrevsdebatter og konferencer, men er bestemt ikke tavse når de kan brokke sig hjemme. Hvorfor ikke være engagerede når vi netop ser hvordan f.eks. iranerne må kæmpe for friheden til at sige deres mening?

I historiske tider har mange filosoffer (med større eller mindre held) forsøgt at råbe folk op til erkendelsen af NØDVENDIGHEDEN af en forandring, men i dag rynker folk på næsen af den slags. Vi vil helst ikke forstyrres når vi hver især går rundt i hver vores osteklokke.

Dét vil jeg gerne forandre. Men aldrig på nogen uærlig måde. Altid med den faste overbevisning, at med ærlighed kommer vi alle længst…

Comments are closed.