Så er det i dag vi stemmer til både EU-parlamentet og i forhold til ændring af tronfølgeloven. Valglokalerne åbnes kl. 9, og lukker kl. 20.
Sørg nu for at give din mening til kende. Vi har vundet den demokratiske RET at kunne stemme engang imellem. Sørg for at vise, at du værdsætter denne ret ved at gå til stemmeurnerne. Principielt kunne jeg have en vis interesse i at så få deltog da regeringen derved presses yderligere for nogensinde at nå de nødvendige 40% ja-stemmer af hele den stemmeberettigede befolkning, men alligevel. Der er noget i min demokratiske sans som siger, at jeg hellere vil have FLERTALSbeslutninger frem for at skulle høre på alle dem som bagefter brokker sig over “de ikke lige nåede at sætte krydset”…