Inspiration til tvivlerne ved valget 7. juni

Hvis du er i tvivl om hvor du bør sætte krydset den 7. juni ved folkeafstemningen om ændringen af tronfølgeloven vil jeg anbefale dig at læse følgende tre steder:


Ja-sigernes argumenter er jo, kort og godt, ligestillingen. Man har nemlig det troværdighedsproblem at oppositionen tidligere har kaldt lovsforslaget “fiksfakseri”, og senere turde man ikke stemme imod og vise sin protest mod “grundlovsændringer light”. En opposition som med Niels Helveg ellers havde gode kort på hånden ikke bare for en grundlovskommission med sproglige opdateringer in mente, men også ændringer som for længst har vist sig RELEVANTE at få behandlet.

Nu skulle en ændring af tronfølgeloven i stedet jappes igennem, så skjult som muligt. Selv en dyr efterligning af en engelsk sketch blev det til i ligestillingens hellige navn. Nu skulle man gøre grin med modstanderne.

Nyheder til politikerne
Det er bestemt ikke kun mænd, der vil stemme imod lovforslaget. Faktisk er der mindst lige så mange kvinder, som mænd, der elsker sin grundlov, hvilket dagen i går netop handlede om. Selv den del drukner i “fars dag” fordi nogle tydeligvis tror de kan fortie Grundlovens effekt.

Jeg har vigtige nyheder til magthaverne. Hvis jeg nogensinde var i tvivl om mine talenter inden for juraen så er jeg nu blevet bekræftet i den formodning at juristerne alt for ofte lader sig påvirke politisk. Hvordan man kan have en holdning til en sådan ændring af tronfølgeloven uden grundlovsændring som bagefter skifter til det diametralt modsatte er mig en gåde. Har vi virkelig nået sovjetiske tilstande med minder helt tilbage til tankegangen før den kolde krig sluttede?

Er det dén form for demokrati vi er ved at indføre i bananrepublikkerne under et Forenede Europæiske Stater? I så fald går vi en MEGET MØRK TID i møde. Det er på tide at råbe vagt i gevær, men det kræver en enig opposition som TØR at tale regeringen midt imod. Dén situation kræver enighed og ærlighed, for ellers kommer den folkelige opbakning ikke. Folk er trætte af ligegyldighed over for loven. Der mangler konsekvens. Begrebet “retsstat” er for længst afløst af laissez-faire tankegang ad libitum.

Så vogn dog for pokker op til dåd, og sæt din stemme 7. juni. Både til EU-parlamentet, men sandelig også for at give din mening til kende om fiksfakseriet…

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.