Det var faktisk ganske tankevækkende at høre radio da jeg i dag skulle op til et møde i Kalundborg tidligere på dagen. Emnet i radioprogrammet var nemlig vand. Det vand vi alle tager for givet når vi drejer på vandhanen. Det vand vi bare bruger, uden egentlig at tænke over hvor mange mennesker der ikke bare kan gøre det samme.
Som den interviewede nævnte har vi det samme vand – en konstant mængde. Noget af det gemt under jorden eller under gletschere, men overordnet den samme mængde vand. Det jeg så bare kom til at tænke på er, at vi på lidt over et århundrede næsten har fordoblet verdensbefolkningen. Den samme mængde vand betyder, at vi er langt færre om at dele det vand som kan drikkes.
Hér bør vi særligt huske, at meget vand er havvand (saltvand) som ikke direkte kan drikkes. Så billedet er noget dystert hvis udviklingen fortsætter. Vi bør huske, at vores skoleuddannelse har gjort, at vi KAN og TØR stille disse spørgsmål, mens mange bondeknolde ude i østen eller i Afrika ikke har samme perspektiv på sagen. For afrikanerne er situationen langt mere desperat. De har ikke mulighed for at tænke langsigtet som vi gør, og derfor fortsætter udviklingen hvor der bliver endnu flere af de rigtigt fattige, også selvom vi andre for længst ville have stoppet udviklingen hvis vi stod i samme situation.
Så afgjort tankevækkende lige at få sat tingene i perspektiv. Det ER muligt at lære noget samtidig med vi kører. 🙂