Stort tillykke med de 4 til vores yngste søn, Christopher. Det er sandelig gået stærkt med at den lille fyr er vokset. Faktisk er han på højde med sin storebror, Patrick, der til september runder de 6. Yderst imponerende som vækst foregår i forskellige tempi, ikke sandt? 🙂
Christopher har på mange måder en forenende kraft, men også en adskillende kraft i sig. Han vil gerne være sammen med sine søskende, men samtidig kan de også godt irritere ham. Sådan er søskende nogle gange i forhold til hinanden, men i Christophers tilfælde er ønsket om SELVSTÆNDIGHED i hvert fald ret tydelig — særlig når han bliver træt…
Christopher er heldigvis kommet sig helt over alt det bøvl med feberkramper, og det er jo i hvert fald lækkert.
Stort tillykke fra os alle med de 4.